Ukrudt

 

   Ukrudt er nok den største udfordring i økologisk jordbrug, og specielt i grøntsagsproduktionen kan det være en sej kamp. Først må man definere ukrudt, her bruger vi tolkningen - ukrudt er en planteart der er uønsket på det sted den gror.

  Det vil sige at kulturplanter i ligeså høj grad kan være ukrudt, det oplever vi f.eks. med selvsået hvidkløver i grøntsagsmarkerne.

  Vores filosofi om ukrudts bekæmpelse er netop ikke bekæmpelse for en hver pris. I nogle afgrøder kan det være nok at regulere væksten, det gælder i kulturplanter der er stærk konkurrence dygtige, f.eks. de fleste kålarter.  Her kan vi ofte holde ukrudtet nede på tilfredsstillende niveau med rækkerenseren.  Andre afgrøder med svagere konkurrence evne er vi derimod nødt til at håndhakke/luge, for ikke at ukrudtet tager magten og kvæler den ønskede kulturplanterne.  

  Nemmeste ukrudts bekæmpelse er i plantede afgrøder, da vi planter i ren jord får kulturplanten et stort forspring. Når vi rækkerenser kan vi får renseren til at skubbe jord ind omkring kulturplanten, og på den måde dække nyfremspiret ukrudt.

  I såede afgrøder har ukrudt og kulturplante samme udgangspunkt, det gør det vanskeligt/umuligt at rense ind omkring planterne mens de er små, og derfor må vi håndhakke/luge 1-2 gange.

  Nogle afgrøder er dog længere om at spire end mange ukrudtsarter, her kan vi så nå at køre med en gasbrænder før kulturplanten kommer op, og på den måde komme af med det fremspirede ukrudt.Dermed får kulturplanten et forspring til det ukrudt der hele tiden spirerer frem.

 
 
   På billedet ses resultatet af rækkerensning, det kan tydeligt ses hvor langt vi er kommet. Rensningen har været perfekt, det skønnes at en rækkerensning mere 10-14 dage senere er tilstrækkelig til at kålene kan udvikle sig optimalt. Billedet er fra 2. hold blomkål og broccoli, taget d. 10. Maj. Umiddelbart efter rækkerensningen dækkes kålene til igen. 
 
På billedet ses rækkerenseren monteret med "fingerhjul". Fingerne kører hurtigere end fremkørselshastighede, dermed rusker de rundt i ukrudtet og smider jord ind omkring kålplanterne. Det er et redskab vi har stor glæde af. Effekten er erfaringsmæssig bedst ved hastigheder over 6 - 7 km./t. Også her gælder det - Farten dræber.
 

Ukrudts bekæmpelse i sædskiftet

 

   Et godt sædskifte giver gode muligheder for forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt.

Tidsler, gråbynke og lignende tåler ikke den gentagne afslåning der sker i kløvergræs marker der bliver brugt til slæt.  Kvikgræs har det svært i en tæt hvidkløvergræsmark der hyppigt bliver afgræsset  af kreaturerne. Arealervi lægger ud med kløvergræs slår vi af før ukrudtet smider frø. Kvikgræs trives dårligere ved forårspløjning end ved efterårspløjning.

Agerkål er et mindre problem i efterårsudlagte græsmarker end i forårsudlagte. Jo - der er mange muligheder, og jo flere man kan indpasse jo færre problemer med ukrudt.

  Endelig kan der ved så- og plantebeds forberedelsen være muligheder for forebyggelse. I de afgrøder der etableres senere kan man ved gentagne kultiveringer af markerne udrydde fremspiret ukrudt før etablering af kultur afgrøde.

  Man skal gøre ukrudt til en udfordring og ikke et problem, og huske på - det ukrudt der ikke generer kan blive stående til gavn for fugle og insekt livet.  Iøvrigt kan en del ukrudt godt være flot at se på, f.eks. kan jeg godt lide blomstrende mælkebøtter i rabatten, men på græsplænen - NEJ.  

 

Smuk ukrudt

 Ukrudt kan sagtens være smukt at se på, som disse mælkebøtter der står et sted hvor de ikke generer. Men når de lader deres frø svæve afsted ved man selvfølgelig aldrig hvor de lander - next stop græsplænen, så har vi balladen.

 

Skadedyr

 

   Skadedyr kan vi ikke bekæmpe i økologiske frilandsafgrøder. Åbne forblæste marker vil dog altid være mindre plaget end marker med læ og i nærheden af levende hegn og anden beplantning. Ved nogle afgrøder kan vi vælge etablerings tidspunktet i forhold til insekternes adfærd. Det gælder f.eks. sen såning af skærmplantefamilien, der så undgår første flyvning af gulerodsfluen.

 Når man ikke kan bekæmpe skadevoldende insekter kan man være nødt til at bestemme hvor de ikke må færdes. Det gør vi brug af overdækning af udvalgte afgrøder. Det er en ret dyr løsning, og derfor må man vurdere mulig skade set iforhold til omkostninger til overdækning.

  I starten af en afgrødes vækst kan vi dække med fiberdug ( Tynd tæt vævet  kunststof med lav luftgennemstrømning), men senere i væksten varmer fiberdugen så den kan gøre skade. Derfor må vælges insektnet, som har næsten fuld luftgennemstrømning. Insektnet er dyr i anskaffelse og lidt tung at arbejde med, men vores erfaringer med brugen er gode.

 På Tinggård dækker vi Blomkål, Broccoli, Romanesco, Gourmet og Savoykål hele vækstsæsonen, i starten med fiberdug, senere med net.  

 

 

Fiberdugene er lagt ud over kålene. Vi  får lavet dugene i størrelsen 200m.x 12,50 m.

 Dugene vejer 18 gr. /m2. En dug kan lægges ud og fastgøres på knap ½ time af 2 personer.

 Vi bruger jord, sand eller sandsække til at holde dugene. Sandsække, som her på billedet, bruger vi først og fremmest til de hold vi høster af, de er lette at tage af og på, og forurener ikke nettet med sand el. jord der ellers kan drysse ned i kålhovederne når vi slæber nettet hen over kålene. Sand bruger til at holde dug/net ved længerevarende dækning, jord kan kun bruges ved kortvarig dækning, da der spirer ukrudt frem, og rødderne kan gro igennem nettet og besværliggøre aftagningen.

 

Net udlægning

 

   Netudlægning og opsamling foregår med special bygget pallegaffel. Pallegaflen dækker et areal på 3 x 3 m.. Ved opsamling foldes de 12,5 m. brede net en gang ovenpå på de afhøstede kålstokke. Vi kører så frem med gaflen inde under nettet, og i løbet af ca. 2. min. er 100 meter net skubbet sammen på gaflen, klar til at blive flyttet til næste ager. Ved udlægning foregår det omvendt. Vi bakker, og nettet glider hvor det skal bruges. Ved samling til opbevaring, bindes reb om nettet to steder.Det kan så tippes af gaflen, og trækkes på igen når det er aktuelt. Efter at vi fik konstrueret gaflen, er vi blevet utolig glade for at arbejde med nettene.