Kløvergræs

 

Kløvergræsset er med sine knoldbakterier der udnytter Kvælstof fra den atmosfæriske luft der er i de øvre jordlag, en vigtig afgrøde i det økologiske landbrug. Derudover er den et fortræffeligt grovfoder til drøvtyggere. Ved nedpløjning tilfører den  jorden organisk materiale der omdannes til frugtbar muldjord.

 

Gødsning

 

  Planteærnæring er et spændende område når vi bevæger os i den økologiske verden.

Det handler om samspil mellem husdyr, sædskifte og det at gøre jorden levende med meget mikroliv i jorden til at omdanne organiske materialer til plantetilgængelige næringsstoffer.

 I processen omdannelse af organisk materiale har klimaet også nogen betydning, det har vi især problemer med om foråret når jorden er kold, da er der meget lille omsætning i jorden, og dermed svært at gøde de tidlige krævende grøntsagstyper. ( Specielt Blomkål )

  

  Da vi ikke selv længere har husdyr på gården importerer vi dybstrøelse fra fedekvægbesætning og supplerer med køb af protomylasse, der er et rest produkt fra kartoffelmels indusrtien.( Godkendt til brug i økologisk jordbrug). De arealer vi ikke bruger til grøntsager bliver lagt ud med kløvergræs.

 Kløvergræs har som andre bælgplanter den fantastiske egenskab at det kan omdanne og udnytte den atmosfæriske lufts indhold af kvælstof. Udover selv at få udbytte af kvælstoffet i sin vækst binder den ret store mængder i jorden. Dette lager frigives når kløvergræsmarken ompløjes og kan udnyttes af efterfølgende afgrøde.

 

 Kunsten ved den økologiske jordbrugsform er hele tiden at få frigivet næringsstofferne på de rigtige tidspunkter i forhold til etablering af nytteafgrøder. Derfor pløjer vi helst ikke markerne før om foråret, eller eventuelt om vinteren når det er muligt. Arealer hvor vi har haft tidligt høstede afgrøder pløjes dog om sommeren/tidlige efterår, for derefter at så nyt kløvergræsudlæg med dækafgrøde. Dette formindsker risikoen for udvaskning af næringsstoffer i det sene efterår betydeligt.

 

 I efterårshøstede kålmarker lader vi kålstokken stå vinteren over, da forsøg har vist at de også holder på næringsstofferne. Ved nedpløjning/harvning kan de frigive ret store mængder næringsstoffer.

 

 Arealer med stor indhold af organisk materiale, herunder økologiske marker, kan indeholde ret store mængder næringssalte. Heldigvis værner den slags jord også bedre mod udvaskning af næringsstof end jord med ringe indhold af organisk materiale.

 

 Jorden på Tinggård er af en type der kan holde på ret store mængder næringssalte og gøde ret krævende afgøder som visse typer grøntsager, specielt blomkål.

 

 Vi siger på Tinggård at vi gøder mikrolivet med husdyrgødning, hvorefter vi lader mikrolivet i jorden omdanne det til plantetilgængelig næring. På den måde mener vi at vi får en afbalanceret tilførsel af mikro og makro næringstoffer til afgrøderne.

 I det konventionelle landbrug fokuseres på at tildele optimalt af især makronærings stoffer, især Kali, Fosfor og Kvælstof.

 

 Økologisk dyrkede grøntsager har højere tørstofindhold og  indeholder flere sekundære

 stoffer en konventionelt dyrkede, forklaringen er sansynligvis forskellen i måden at tildele gødsning på - og mængden. 

 

 De seneste analyser for indhold af næringsstoffer vi fik taget i foråret 2011 viser helt fantastisk indhold af næring i jorden, i den tid vi har dyrket jorden økologisk har vi formået at opbygge den tilgængelige del af både fosfor og kali i vores jord. Kali der regnes som en ret hurtig begrænsende dyrknings faktor ved grøntsagsproduktion findes i meget høje koncentrationer, og det bekræfter at vi ikke mister men snarere hele tiden får frigivet mængder af de ellers plante utilgængelige mængder der naturligt er i jorden. Således er Kalitallene nu på ca. 20 hvor 8 anses for at være den nedre grænse.

 

 

 Husdyr gødningen fordeles meget jævnt, det sker ved at overkøre arealet 2 gange med tyndt lag.  Mængden der udspredes varierer fra 0 - 20 t. dybstrøelse/ha., svarende til gns. 54 kg. nyttevirknings N/ha. Det udregnede behov er 183 kg. N/ha.

 Den del der ikke udnyttes første år ophobes i jorden som organisk materiale og  udnyttes efterfølgende år. Det bevises ved at vi kan dyrke afgrøder med stor teoretisk underforsyning af Kvælstof, og alligevel få flotte slutprodukter.